Søventiler eller hvad..?

From: Ole Brokop, e-mail: olebrokop@mail.tele.dk
Date: 20-03-2006

Jeg står for at skulle udskifte søventilerne i cockpitafløbene, i min 777er. Jeg har derfor også læst de mange gode indlæg om emnet.

Nu er der en tanke jeg ikke kan slippe.. hvorfor er der overhovedet ventiler på lænsehullerne? Hvorfor ikke bare lave en solid direkte gennemgang med gennemføring, slangestudse og en god slange?

Det eneste jeg har hørt at man skal skal huske, er at åbne ventilerne når båden skal på land!! Men det er de jo altid....hvornår skal de lukkes (bruges) ??

O.B. Svendborg


From: Rasmus, e-mail: mail@page.dk
Date: 24-03-2006

Hej Ole.

Søventilerne er der, så man kan lukke, hvis der skulle opstå en utæthed under sejlads. En slange kan jo let blive beskadiget på forskellige måder. Det kan også være, at man har søtoilet med en installation der gør, at der kan trænge vand ind under hårde krængninger og lignende.

Forsikringen kræver også typisk, at alle søventiler - bortset fra dem i cockpittet er lukkede, når båden ligger i havn. Jeg er bestemt ikke ekspert i forsikringsvilkår, men måske er der en herinde der har mere tjek på disse regler...

Som ekstra sikkerhed, bør man have træspunse der kan bankes i en søventil der ikke kan lukkes eller hvis en skrovgennemføring skulle briste. Jeg har selv tænkt mig i år at fastgøre en passende størrelse spuns ved hver gennemføring. Jeg har tænkt mig at fastgøre spunsen til søventilen med en lille snor, så den ikke forsvinder, hvis der pludselig kommer meget vand ind. Det gælder jo om at kunne stoppe hullet øjeblikkeligt. Jeg må indrømme, at jeg ikke har haft træspunse med før, men det er noget sjusk...

:-) Rasmus

Tilføjet til betaling

Bestil andet Vis bestilling/er

Forum kommer her!

Site Map Persondatapolitik
© 2026 Dansk Maxi Klub — Powered by R-TEAM

RSS FeedPersondatapolitikBetalingsbetingelser

© 2026 Dansk Maxi Klub — Designed by DAN®

Nyeste indlæg

28. august 2026Maxi 84 nr. 639 årgang 1980 sælges27. august 2026STOR SKØDEVOGN8. august 2026Skift fra Maxi 84 til Maxi 10827. juli 2026Montering af aflastere26. juli 2026Folie mellem ruder22. juli 2026Bolte knækket ved krumtap aksel19. juli 2026Vinduer til Maxi 10819. juli 2026Skødeskinne til storsejl16. juli 2026Problem med masteføder15. juli 2026Ryglæn ved køjerne i Maxi 84.